Måling af sandækvivalent

Med en sandækvivalenten beskrives forholdet mellem fint og groft materiale. Rent sand har en SE værdi = 100, mens rent ler har en SE værdi = 0. Resultatet viser et materiales relative indhold af fine bestanddele og deres plastiske egenskaber.

Sandækvivalent – det lille tal, der kan koste dig stort

Du har fået leveret en bunke sand. Det ser fint ud. Det føles nogenlunde.
Men hvad nu, hvis det indeholder mere finstof end først antaget – og fundamentet svigter? Eller betonen sprækker?

Det er præcis her, sandækvivalenten gør sin forskel. SE-værdien (som den kaldes i fagsprog) afslører forholdet mellem groft og fint materiale i en prøve.

Det handler ikke kun om mængden af sand, men om hvor meget af det, der reelt er ler og silt.
Og det betyder alt, når du arbejder med asfalt, beton eller bærelag.

En lav SE-værdi betyder potentielt ustabilt materiale. En høj værdi giver dig ro i maven  (og under fødderne)

Folk som dig, der søger på “sandækvivalent”, leder sjældent efter overfladisk viden. Det er fagfolk, ingeniørstuderende, laboratorieteknikere eller entreprenører, som har brug for et konkret svar.

Ikke en Wikipedia-definition, men viden, de kan bruge direkte i deres vurdering af materialer, standarder og krav.

Her får du ikke bare forklaringen – du får forståelsen.
For sandækvivalenten er mere end et tal. Den er et mål for, om det, du bygger på  (eller bygger med) kan holde i længden.

Hvad er sandækvivalent?

Sandækvivalenten er en procentværdi, der beskriver balancen mellem grove og fine partikler i en prøve, typisk sand eller grus.
Et rent sand uden nævneværdigt finstof vil ligge tæt på 100.

Er prøven derimod plastisk og lerholdig, falder værdien – måske helt ned omkring 30 eller lavere.

Det gør SE-værdien til en effektiv indikator for materialets tekniske egenskaber: dræningsevne, bæreevne og ikke mindst vedhæftningsevne i beton og asfalt.

Kort sagt: det er et simpelt forsøg med STOR betydning.

Sådan udføres testen

Testen følger DS/EN 933-8 og lyder måske teknisk, men er ret ligetil.
En tør prøve hældes i en specialvæske i et måleglas.
Den rystes i standardiseret udstyr, får lov at stå, og derefter aflæser man højden af henholdsvis sandlaget og hele bundfaldet.

SE-værdien er forholdet mellem de to. Jo mere ler og silt, jo mere vokser det samlede bundfald – og jo lavere SE-værdi.
Det kræver præcision og korrekt udstyr, men metoden er hurtig og uundværlig i kvalitetskontrol af materialer.

Hvornår og hvorfor bruger man sandækvivalent?

Sandækvivalenten bruges hver gang du skal sikre, at dit tilslag eller underlag er egnet til opgaven.
Beton har lav tolerance over for finstof.
Vejmaterialer kræver drænbarhed og stabilitet.

Er der for meget plastisk materiale i sandet, går det ud over hele konstruktionen. Derfor har de fleste tekniske specifikationer mindstekrav til SE-værdien (ofte 40 eller 50)

Det handler ikke om småjusteringer, men om fundamentale krav til holdbarhed og sikkerhed.

Hvad betyder resultatet i praksis?

En SE-værdi over 70? Du er formentlig i den grønne zone.
Under 40? Så skal du begynde at stille spørgsmål – eller skaffe bedre materiale.

Men tallet skal altid vurderes i kontekst. For selv et “acceptabelt” resultat kan være kritisk, hvis materialet skal bruges til noget med høj belastning eller følsom struktur.

Derfor handler det ikke kun om at kende værdien – men om at forstå, hvad den betyder for dit projekt.

GeoConsult – præcise analyser og rådgivning, du kan bygge på

Hos GeoConsult laver vi sandækvivalentmålinger efter DS/EN 933-8 – og kombinerer dem med boringer, analyser og teknisk vurdering. Du får ikke kun resultaterne, men også forklaringen og anbefalingerne.

Det hele samles i en klar rapport, så du kan træffe beslutninger med ro i maven.

Har du brug for rådgivning, prøvetagning eller bare et ærligt svar? Ring på 75 10 27 77 eller skriv til info@gec.dk.

Vi er klar (også når materialet ikke er det)