Jordforurening

Hvad er jordforurening?

Jordforurening betyder, at jorden indeholder miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der overstiger naturlige baggrundsniveauer. Forureningen kan være usynlig, men alligevel farlig for sundhed, byggeri og grundvand.

Tre hovedtyper er relevante: kemisk, fysisk og biologisk forurening. Kemisk omfatter olieprodukter, tungmetaller og BTEX-forbindelser. Fysisk dækker fyldjord eller byggeaffald, mens biologisk kan skyldes mikroorganismer eller nedbrydning af organisk materiale.

📌 Hvad er BTEX?:
BTEX (benzen, toluen, ethylbenzen og xylen) er letflygtige stoffer. De spreder sig hurtigt og kan trænge ind i bygninger gennem dampe.

Typer af jordforurening – kemisk, fysisk og biologisk

Kemisk forurening er den mest udbredte. Den stammer ofte fra olieudslip, opløsningsmidler eller metaller fra industri.
Fysisk forurening består af bygningsaffald, slagger og fyldjord, som gør grunden uegnet til byggeri.
Biologisk forurening er sjældnere, men kan opstå fra bakterier eller svampe i jord med højt organisk indhold.

BTEX-forurening – hvorfor er det særligt kritisk?

BTEX er blandt de farligste stoffer at finde i jorden. De damper let op gennem gulve og kan indåndes af beboere. Desuden spreder de sig hurtigt i grundvandet, hvilket gør oprensning kompliceret. BTEX stammer typisk fra tankstationer, værksteder eller spild af brændstoffer.

Almindelige årsager til jordforurening

De mest udbredte kilder er industri, landbrug og transport.

Tidligere industrigrunde rummer ofte olie, tungmetaller og opløsningsmidler. Tankstationer og værksteder har historisk lækket benzin, diesel og BTEX. Landbrug har bidraget med pesticider, som efterlader rester af arsen.

Diffus forurening er også udbredt. Trafik har over årtier tilført bly og PAH’er til jord i byområder.

Kort sagt: De fleste grunde i by eller på landet bærer spor af menneskelig aktivitet. Derfor kræves historiske undersøgelser, før et projekt går videre.

Industri og tankstationer som kilder til jordforurening

Industriområder har ofte flere lag af forurening. Tankstationer er kendt for olieudslip fra utætte tanke. Værksteder har spildt opløsningsmidler og maling.

Landbrug, pesticider og arsen i jorden

Arsen blev tidligere brugt i pesticider. Selv efter 50 år kan resterne stadig spores. Det gør mange landbrugsgrunde risikofyldte at bygge på.

Diffus jordforurening i byområder

Byområder er præget af små bidrag over tid. Trafik, brændeovne og småindustri har samlet sig til en diffus belastning. Den er sjældent akut, men kan komplicere byggeri.

Jordforurening i Sydjylland – særlige forhold

Region Syddanmark har både industri- og landbrugsrelateret forurening. Esbjerg er præget af olie og havneindustri, mens oplandet bærer pesticidspor fra landbrug.

Kystnære områder har højtliggende grundvand. Forurening her kan sprede sig hurtigt til vandløb og havmiljø. Fyldjord fra gamle byggerier udgør en ekstra risiko.

📌 Eksempel: I Vejen blev arsen påvist i en kommende boligudstykning. Byggeriet måtte tilpasses, og budgettet steg.

Esbjerg og industrirelateret jordforurening

Havneområder og tidligere industrigrunde i Esbjerg rummer olieprodukter og opløsningsmidler.

Landbrugsforurening og pesticidanvendelse

Arsen og pesticidrester er udbredt i regionens jord.

Kystnære områder og risiko for spredning

Grundvandets høje niveau gør kystnære områder særligt sårbare for forurening.

Hvordan påvirker jordforurening byggeri og ejendomshandel?

Forurenet jord kan forsinke eller stoppe byggeprojekter. Krav om ventilation, fundering eller afgravning øger omkostningerne.

Ejendomshandler påvirkes også. Jordforurening kan reducere prisen eller kræve garantier.

For beboere er sikkerheden vigtigst. Dampe fra BTEX og klorerede opløsningsmidler kan udgøre sundhedsrisici, hvis de ikke håndteres.

Hos GEC ser vi ofte projekter forsinket, fordi forurening opdages for sent. Tidlige undersøgelser skaber tryghed og forudsigelighed.

Økonomiske konsekvenser af jordforurening

Undersøgelser, oprensning og forsinkelser kan øge budgettet markant.

Byggesikkerhed og krav til tekniske løsninger

Forurening kræver ofte ventilation, tæt fundering eller fjernelse af jord.

Jordforureningens betydning for ejendomsværdi

Ejendomme med kortlagt forurening mister ofte værdi eller kræver ekstra dokumentation.

Jordforureningsloven – formål, regler og paragraffer

Jordforureningsloven beskytter miljø, grundvand og mennesker. Den trådte i kraft i 2000 og bygger på princippet om, at forureneren betaler.

Loven har to hovedmål: at forebygge ny forurening og rydde op i gamle sager. Derfor gælder reglerne både for historiske renserigrunde og nutidens PFAS-forurening.

📌 Fakta-boks:

• § 8: Myndigheder kan påbyde undersøgelse eller oprensning.
• § 38a: Forurening skal oplyses ved ejendomshandel.

Jordforureningsloven § 8 – påbud om undersøgelse og oprensning

• 8 giver kommuner og regioner mulighed for at kræve undersøgelser eller iværksætte oprydning, hvis en grund er mistænkt for forurening.

Jordforureningsloven § 38a – krav ved ejendomshandel

• 38a kræver, at forureningsoplysninger indgår i ejendomshandler. De tinglyses og følger grunden.

Historien bag jordforureningsloven og seneste ændringer

Loven blev ændret i 2024. Dokumentationskravene blev skærpet, og gennemsigtighed er nu et hovedfokus.

Regler i jordforureningsloven – kortlægning, påbud og ejendomshandel

Tre områder er særligt vigtige i loven: kortlægning, påbud og ejendomshandel.

• Kortlægning: Regioner registrerer grunde som V1 eller V2.
• Påbud: Ejere kan pålægges oprensning.
• Ejendomshandel: Forurening skal tinglyses.

Disse regler giver gennemsigtighed og beskytter købere og brugere.

Hvem har ansvaret i jordforureningsloven?

Ansvar fordeles mellem flere aktører.

• Kommuner: byggetilladelser og lokalt tilsyn.
• Regioner: kortlægning og prioritering af oprensning.
• Miljøstyrelsen: rammer og vejledninger.
• Grundejer: ansvar for egen ejendom.

Systemet fungerer kun, hvis alle aktører samarbejder.

V1, V2 og V3-undersøgelser af jordforurening

Undersøgelser sker i tre trin.

Trin	Formål	Indhold	Resultat
V1	Historisk vurdering	Arkiver, kort, luftfotos	Mistanke om forurening
V2	Orienterende analyse	Jord- og grundvandsprøver	Be- eller afkræftelse af mistanke
V3	Detaljeret undersøgelse	Sprednings- og risikovurdering	Grundlag for oprensningsplan

Oprydning og afværgeforanstaltninger ved jordforurening

Når forurening er dokumenteret, vælges en metode:

• In situ: behandling direkte i jorden.
• Ex situ: afgravning og behandling uden for grunden.
• Containment: indkapsling for at forhindre spredning.

Valget afhænger af forureningens type, udbredelse og økonomi.

Jordforurening og byggeri – praktiske krav og regler

Ejendomshandel kræver en § 38a-erklæring. Byggerier på forurenet jord skal ofte opfylde særlige tekniske krav.

Forsikringer og tilskud kan afbøde omkostninger, men fjerner ikke risikoen.

📌 Eksempel: En bolighandel i Region Syddanmark blev kun gennemført, da sælger stillede garanti for oprensningsudgifter.

Specifikke forureningstyper i Sydjylland

• Olie og BTEX fra tankstationer og værksteder.
• Tungmetaller fra industri og bygningsmaterialer.
• Arsen fra pesticider i landbruget.
• Klorerede opløsningsmidler fra renserier.
• PFAS og mikroplast som nyere udfordringer.

Kombinationen af gamle og nye kilder kræver fleksible løsninger.

Myndigheder og regulering i Region Syddanmark

Kommunerne i regionen har hver deres fokus. Esbjerg prioriterer industriområder. Varde fokuserer på landbrugsforurening. Vejen arbejder med byggeklausuler.

Region Syddanmark koordinerer indsatsen på tværs af kommuner. Miljøstyrelsen fastsætter de nationale rammer.

GEC som partner i jordforurening og jordforureningsloven

GEC har mere end 20 års erfaring med jordforurening og geoteknik. Vi kombinerer lokal indsigt med teknisk ekspertise.

Vi tilbyder V1, V2 og V3-undersøgelser, akkrediterede laboratorieanalyser og rådgivning om oprydning og byggeteknik.

📌 Fakta-boks:
Vores laboratorium i Bramming ved Esbjerg leverer hurtige analyser. En fordel i tidskritiske byggesager.