Hos GeoConsult tilbyder vi jordbundsundersøgelser i forbindelse med alle typer bygge- og anlægsprojekter. Vi har en bred vifte af geotekniske kompetencer, så vi kan imødekomme den enkelte kundes behov og træde til i alle projektets faser – også med kort varsel.
Med mere end 15 års erfaring får du en solid samarbejdspartner, der er klar til at løse komplekse problemer i forbindelse med fundering og jordhåndtering. Vi belyser de geotekniske forhold, der har betydning for det samlede projekt, og finder frem til den mest sikre og økonomisk effektive løsning.
Dertil har vi en ingeniøransvarsforsikring med en dækningssum på 10 mio. kr. pr. år – som vi dog endnu ikke har haft behov for at anvende.
Geoteknisk ekspertise til dit bygge- og anlægsprojekt
Vi tilbyder bl.a.:
Jordbundsundersøgelser
Dokumentation for jordbundsforholdene, inkl. funderingsniveau, grundvandsspejl og styrkeparametre (f.eks. ved nybyggeri, tilbygning, udstykning af grund samt vej- og kloakarbejde). Vi tilbyder også at udføre fladenivellement eller indmåle eksisterende brønde, ledninger m.v.
Miljøundersøgelser
Undersøgelse af grundens forureningstilstand, inkl. evt. kontakt til myndigheder (f.eks. i forbindelse med anlægsarbejde, køb/salg af ejendomme, bortkørsel af overskudsjord, etablering af nye haver eller ved mistanke om forurenet jord).
Kontrol og tilsyn
• Udgravningskontrol
• Komprimeringskontrol (Isotopmetoden)
• Volumenbestemmelser, inkl. opmåling med RTK-GPS for større nøjagtighed og kotering i forhold til DVR90
• Råstofanalyse
Vi kan modtage og viderearbejde på dine tekniske tegninger i AutoCAD, men modtager også gerne andre formater.
Med maskinpark og eget laboratorium i Bramming kan vi rykke hurtigt ud til kunder i hele Sydjylland (f.eks. Esbjerg, Varde, Vejen og Ribe).
Vibrationsmåling
Læs om vibrationsmåling her
Forureningsundersøgelse ved nedgravet olietank
Læs om forureningsundersøgelse her