- Ønsker du at opføre et nyt hus, men er usikker på grundens bæreevne?
- Har du fundet drømmehuset, men har mistanke om forurenet jord?
- Eller er der revner i husets murværk, der kan skyldes ustabil jordbund?
Så er der god grund til at få udført en jordbundsundersøgelse. Jordbundens tilstand har nemlig stor indflydelse på en boligs værdi eller omkostningerne ved et byggeri. Er jordbunden ustabil eller forurenet, kan det koste dyrt at få skabt en ny og bæredygtig jordbund.
Fuld dokumentation for jordbundens tilstand
Hos GeoConsult har vi over 15 års erfaring i jordbundsundersøgelser. Vi giver dig fuld dokumentation for jordbundens tilstand, inkl. funderingsniveau, grundvandsspejl og styrkeparametre. Dertil rådgiver vi dig om mulige løsninger, hvis vi konstaterer et problem i jordbunden.
En jordbundsundersøgelse udgør typisk 2-3 boringer på grunden. Prøverne analyseres efterfølgende i vores laboratorium.
Vi tilbyder også:
Skadesundersøgelser – ved salg eller køb af hus
Er der store, dybe revner i husets murværk, kan der være tale om en sætningsskade. Disse skader er vanskelige at udbedre, da de skyldes ustabil jordbund. Vi tilbyder at afklare årsagen til en sætningsskade og udarbejder herefter et forslag til udbedring af skaden.
Miljøundersøgelser – ved mistanke om forurenet jord
Vi er altid opmærksomme på, om der er indikationer på forurenet jord, når vi foretager en generel jordbundsundersøgelse. Hvis behovet opstår, udfører vi også konkrete miljøtekniske undersøgelser for at dokumentere forureningsgraden.
Dimensionering af nedsivningsanlæg
For at opfylde krav til rensning af spildevand er mange husejere forpligtet til at forny deres spildevandsrensningsanlæg. Vi kan udføre de relevante jordbundsundersøgelser på grunden, vejlede dig om det rette valg af anlæg og udarbejde den nødvendige dokumentation.
Vibrationsmåling
Læs om vibrationsmåling her
Forureningsundersøgelse ved nedgravet olietank
Læs om forureningsundersøgelse her